I gik fra en lejlighed i den ene ende af landet til et hus i den anden. Samme creme, samme sæbe, samme barn. Og pludselig er huden tør på en helt ny måde. Kan vandet virkelig gøre det?
Kort sagt: måske lidt. Der er en sammenhæng mellem hårdt vand og eksem, men den er svagere og mere nuanceret, end overskrifterne plejer at antyde. Og den mest oplagte løsning, et blødgøringsanlæg, har ikke kunnet vise den effekt, man håbede på.
Hvad betyder hårdt vand egentlig?
Vandets hårdhed er et mål for indholdet af calcium og magnesium, og den måles i tyske hårdhedsgrader. Under 8 grader kaldes vandet blødt, mellem 8 og 12 middelhårdt, og over 12 grader begynder det at være temmelig hårdt.
Og forskellene i Danmark er store. GEUS’ opdaterede hårdhedskort viser stor forskel fra område til område, og at mange vandværker, især omkring København, er begyndt at blødgøre vandet. Du kan slå din egen adresse op på kortet.
Vidste du det?
På tværs af syv studier med over 385.000 deltagere ses en let forhøjet risiko for atopisk eksem hos børn i områder med hårdt vand.
Men her bliver det interessant: det ser ikke ud til at være kalken alene. Forholdet mellem calcium og magnesium betyder også noget, og magnesium understøtter faktisk hudbarrieren. Det er en af forklaringerne på, at blødgøringsanlæg ikke har vist en tydelig effekt. De fjerner nemlig magnesium sammen med kalken.
Kilde: Jabbar-Lopez m.fl., Clinical & Experimental Allergy 2021, gennemgået af ECARF, European Centre for Allergy Research Foundation
Hvorfor kan kalk drille huden?
Den mest udbredte forklaring handler ikke om kalken i sig selv, men om sæben. I hårdt vand skummer sæbe dårligere, så vi bruger mere af den. Samtidig danner kalk og sæbe tilsammen en film, der kan blive siddende på huden efter badet.
For en voksen betyder det ingenting. For en tynd babyhud med i forvejen skrøbelig barriere kan det være endnu en lille belastning oveni de andre.
Skal vi købe et blødgøringsanlæg?
Ikke med eksem som begrundelse. I forsøg med blødgøringsanlæg har man ikke kunnet måle en tydelig forbedring af selve eksemet, selvom nogle forældre oplevede en lille bedring i kløe og søvn.
Det er værd at være ærlig om: her er forskningen ikke færdig, og oplevelsen i familien tæller også. Men hvis pengene skal gøre mest gavn for huden, giver det bedre mening at bruge dem på en fed creme og en fast rutine end på et anlæg i bryggerset.
Det, du kan gøre i aften
- Kort bad i lunkent vand. Varmt vand irriterer mere end køligt, og lange bade trækker fedt ud af huden.
- Brug sæbe sparsomt. Numse, hals og hudfolder. Resten klarer vandet.
- Dup tør og smør med det samme. Fugtighedscreme på let fugtig hud låser fugten inde, uanset hvor hårdt vandet er.
- Dosér vaskemidlet efter hårdheden. I et område med hårdt vand skal der mere vaskemiddel til, og i et blødt område bruger de fleste alt for meget. Overdosering efterlader rester i tøjet, og de rester ligger direkte mod huden hele natten.
Og hvis I lige er flyttet?
Så er vandet en af flere ting, der er skiftet. Nyt indeklima, ny varmekilde, nyt sengetøj, ny hverdag. Vandhårdheden er værd at slå op, men den er sjældent hele forklaringen alene.
Start med det, der er gratis: kortere bade, mindre sæbe, mere creme og den rigtige dosering vaskemiddel. Det flytter som regel mere end noget, du kan installere.