Garderobens 5 største syndere: Det tøj skal du sortere fra med det samme, hvis du vil undgå at irritere huden

Du har lige kæmpet en trøje ned over et hoved, der virkelig ikke ville være med. Ti minutter senere sidder dit barn og river sig i nakken igen.

Det er sjældent tilfældigt. Nogle stykker tøj driller sart hud markant mere end andre, og det gode er, at du kan sortere de fleste af dem fra på en enkelt eftermiddag ved kommodeskuffen.

Her er de fem, der oftest står bag.

1. Den grove uldtrøje, der ryger direkte på huden

Kort sagt: grov uld klør, og det er som regel ikke allergi. Det er fibrenes tykkelse.

Mange børn med atopisk eksem reagerer på uld mod huden, og Eksemforeningen anbefaler at vælge bomuld i stedet, hvis uldtøjet giver udbrud. Kløen skyldes typisk, at tykke, stive fibre stikker rent mekanisk i huden. Barnet er altså ikke nødvendigvis allergisk over for uld, huden er bare for tynd til at have grove fibre liggende på sig hele dagen.

Men uld er ikke bare uld. Superfin merino har markant tyndere fibre end den klassiske islandske sweater, og en del børn tåler den fint. Ligger uldtøjet inderst, så mærk efter med håndryggen først. Er du i tvivl, så læg et lag blødt bomuld imellem.

2. Trykknapper, lynlåse og nitter i blankt metal

Kort sagt: metaldelene er tit en større synder end selve stoffet.

Ifølge Astma-Allergi Danmark er nikkel en af de hyppigste kontaktallergier i Danmark, og knapper, lynlåse og spænder ligger højt på listen over kilder. EU har siden 2001 sat grænser for, hvor meget nikkel produkter må frigive ved længerevarende hudkontakt. Men reglerne gælder ikke tøj købt uden for EU, og en nikkelfri belægning kan slides af med tiden.

Kig efter knapper i plast eller nikkelfrit metal. Eller vælg bodyer, hvor trykknapperne sidder i skridtet i stedet for hen over maven.

Ti minutter, tre gange. Så lidt skal der til.

EU regner et produkt som "længerevarende hudkontakt", hvis det rører huden i ti minutter, tre eller flere gange inden for en to-ugers periode. Og undersøgelser fra Videncenter for Allergi viser, at netop tre gange ti minutters kontakt med nikkel er nok til at fremkalde eksem hos en, der allerede har nikkelallergi. En trykknap på en body ligger mod maven i mange timer i træk.

Kilde: Astma-Allergi Danmark

3. Mærkesedlen i nakken og de stive syninger

Kort sagt: det er ikke størrelsen, der gør det. Det er gentagelsen.

En mærkeseddel vejer ingenting. Men den gnider mod den samme lille plet hud, hver gang barnet drejer hovedet, og et barn drejer hovedet rigtig mange gange på en dag. Det samme gælder tykke syninger langs skuldre og sider.

Vend tøjet på vrangen, inden du køber. Kan du tydeligt mærke sømmen med fingerspidsen, kan din baby også mærke den. Vi har skrevet mere om det i artiklen om hvorfor mærkesedler og syninger kan udløse hudens alarmberedskab.

4. Det knaldfarvede tøj, især der hvor huden ligger i folder

Kort sagt: farven bliver ikke altid i tøjet.

Astma-Allergi Danmark forklarer om tekstilfarve, at selvom farvestoffer kun opløses begrænset i vand, kan fugt og sved alligevel få overskudsfarve til at løsne sig fra fibrene. Derfor viser eksem sig ofte netop i hudfolderne, hvor der er varmt og fugtigt: i nakken, under armene, bag knæene.

Og her er det ærgerlige. Der er ikke deklarationskrav på tekstil, så du kan ikke se på mærket, hvilke farvestoffer der er brugt. Vask derfor altid nyt tøj, inden det kommer på. Det fjerner en god del af overskuddet.

Til de inderste lag er lyse og svagt farvede varianter et roligere valg. Certificeringer kan også hjælpe dig et stykke af vejen, og vi har kigget nærmere på, hvad OEKO-TEX og GOTS egentlig betyder.

5. Det tætsiddende, strygefri tøj, der ikke lader huden ånde

Kort sagt: sved forværrer eksem, og stramt syntetisk tøj holder på både varme og fugt.

Eksemforeningen peger på varme og sved som en klassisk forværrende faktor og anbefaler blandt andet at sove i et køligt soveværelse. Og Patienthåndbogen på sundhed.dk, skrevet af overlæge Tove Agner fra Bispebjerg Hospital, beskriver, hvordan hudens barrierefunktion er nedsat ved atopisk eksem. Huden er altså mere modtagelig for alt det, der kommer udefra.

Oveni kommer efterbehandlingen. De stoffer, der gør tøj krympefrit og strygefrit, kan ifølge Astma-Allergi Danmark irritere i sig selv, og de sidder tilbage i stoffet.

Vælg hellere lidt løsere pasform i åndbare materialer, særligt til nattøj.

De fem syndere på ét overblik

Infografik over garderobens fem største syndere for sart babyhud: grov uld, metaltrykknapper, mærkesedler og syninger, kraftigt farvet tøj og tætsiddende strygefrit syntetisk tøj

Sådan rydder du skuffen på ti minutter

  • Vend hvert stykke på vrangen, og mærk efter i nakke og sider
  • Klip mærkesedler af, eller læg tøjet fra, hvis sømmen ligger direkte mod huden
  • Tjek metaldelene. Kan du undvære dem, så gør det
  • Læg det knaldfarvede yderst i garderoben og det lyse inderst
  • Vask alt nyt tøj, inden det bruges, gerne med uparfumeret vaskemiddel

En sidste ting, inden du går i gang

Du kan ikke fjerne eksem ved at skifte garderobe, og det skal du heller ikke forvente. Atopisk eksem er først og fremmest arveligt, og ifølge Patienthåndbogen rammer det 15 til 20 procent af alle børn og unge i Danmark. Det er ikke noget, du har gjort forkert.

Men du kan fjerne en del af de daglige gnidninger og forværringer. Og for et barn, der klør, er det slet ikke ingenting.

Start med de fem ovenfor. Resten kan sagtens vente til næste gang, du alligevel står med vasketøjet.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indkøbskurv
Scroll to Top